Omdiskuteret omfartsvej skal sende folk ud af byen i en fart

Fensmark: Det vakte en mægtig ballade, da folk i Fensmark erfarede at den nye omfartsvej kommer tættere på byen end oprindelig planlagt. Nu sætter kommunen gang i en miljøvurdering, der også skal indeholde en alternativ placering.

Folk i Fensmark kom op af havestolene og skrev under på en protest mod den foreslåede placering af omfartsvejen tilbage i 2021. Foto: Privat

Omfartsvej: Når motorvejen mellem Næstved og Rønnede står færdig i 2031 vil folk i Fensmark få en direkte tilkørsel til fordelerringen i det nordlige Næstved – den store rundkørsel som bliver tilkørsel til motorvejen. Det sender folk ud af Fensmark i en fart i stedet for en bøvlet omvej til Toksværd. Det har byrådet for længst besluttet, men placeringen volder kvaler.