Næsten født i kørelærers bil – nu kører de igen

Foto: Anna C. Møhl
Kørelærer Claus Andersen sad på passagersædet for 15 år siden, da Marius Juul Nielsen var tæt på at blive født på skolevognens bagsæde. Nu har Marius Juul Nielsen fået kørekort og hans kørelærer var Claus Andersen. Privatfoto
Kørelærer Claus Andersen sad på passagersædet for 15 år siden, da Marius Juul Nielsen var tæt på at blive født på skolevognens bagsæde. Nu har Marius Juul Nielsen fået kørekort og hans kørelærer var Claus Andersen. Privatfoto

Marius Juul Nielsen blev på det nærmeste født i en køreskolevogn. 18 år senere fik han kørekort hos den kørelærer, der i sin tid stillede bil til rådighed for den fødende mor.

Lyder det næsten for usandsynligt?

Det er ikke desto mindre, hvad der skete for en familie i Agerup vest for Næstved.

Det skriver Sjællandske.

Mikael Nielsen var i foråret 1994 ved at tage kørekort hos kørelærer Claus Andersen. Det var hans syvende køretime. Biltelefonen ringede og Mikael Nielsens kæreste Bolette Juul Jensen meddelte, at nu var det på tide at køre hende på sygehuset. Hun skulle føde.

Mikael Nielsen vendte bilen og kursen blev sat sydpå. Eleven spurgte Claus Andersen, om han havde noget imod at få en omtrent fødende kvinde med ind i køreskolevognen. Det havde han ikke, så Bolette Juul Jensen blev i al hast fragtet til fødegangen i, hvad der vel kan kaldes en køreskolevognsambulance.

Fem timer senere blev Marius født. Han vejede 3.500 gram og var 51 centimeter lang.

Han er i mellemtiden blev noget større og går i 3.g på Næstved Gymnasium. Og fik kørekort forleden med Claus Andersen som kørelærer.