Fastelavn på hesteryg

Fladså Rideklub og Askov Ridecenter fejrede i weekenden fastelavn og lavede ringridning.

Fastelavn på hesteryg

Omkring 100 børn slog katten af tønden i ridehuset.

Dagen startede med, at knap 100 børn og unge slog katten af tønden i ridehuset, hvor der var hængt fire tønder op, som hade stået godt i vand, så de var seje at slå ned. Det lykkedes alligevel, så der blev kåret nogle konger og dronninger og ikke mindst den bedst udklædte.

Så gik det over til ringridning. Først i skrid, hvor der var omkring 70 deltagere. Alt fra ganske små ryttere til blinde, som fik lov at tage ingen med hånden, og så de voksne med handicap, som dystede med pinde. Så var det de mere rutinerede i trav og galop, hvor der var omkring 40 deltagere. Også til denne disciplin blev den bedst udklæde kåret.

Der var masser af forældre, venner og bedsteforældre, som var med til at heppe og gøre dagen rigtig hyggelig. Bålfade uden for, solen og det gode vejr, gjorde det rigtig dejligt, så mange nød en fastelavnsbolle og en kop kaffe udenfor.

Der var ringridning i kostumer til ridecenterets fastelavnsfejring.
Der blev kåret kattekonge, kattedronning og bedste udklædning.