Debat: Til kamp for børnene

Kære forældre med børn i dagtilbud.

Jeg er faktisk en meget tilfreds forældre, som synes, at de voksne, som passer mit barn i vuggestuen, er fantastiske. Min datter knuselsker dem, og de giver mig følelsen af, at det er gengældt.

Men prøv lige at forstille jer, hvis minimums normeringen var opfyldt.

I min datters vuggestue, er stuerne nomineret til 14 børn. Der er 3 faste voksne og en, som er på stuen, hver anden uge. Hvis man deler det hårdt op, så er der 3,5 voksen hver dag. Men minimum normering betyder, at der skal være en voksen til 3 børn, dvs at der burde være ca 5 voksne på stuen hver dag! 1.5 voksne mere, end der er i dag. Hvad kunne de ikke lave? Hvor meget pædagogisk arbejde kunne de ikke lave med hende. Nussa, pædagogisk læsning mm. Det ønsker jeg for hende.

Der har stået i aviserne, at Næstved er i mål med minimums normeringen, men kan du genkende at der er en voksen til tre børn? Desværre kan jeg ikke, og det er der mange, der heller ikke kan.

Jeg håber, at det giver forståelse af, hvad vores børn nøjes med, hvis vi ikke kæmper for dem. De kunne have flere voksne i deres hverdag.