Borgerne spiste sammen i Glumsø

Arrangementet »Spise Sammen« er blevet en stor succes i Glumsø, og tirsdag den 16. januar tog man så fat på en ny omgang efter en velfortjent julepause.

Hele holdet i køkkenet havde lavet forloren hare, med alt, hvad der til hører.

De over 30 fremmødte indledte med at synge "Sneflokke kommer vrimlende".

Efterfølgende blev hovedretten indtaget, og det var en ret, gæsterne kunne lide.

– Det er ingen sag at lave mad, når der bliver spist op, udtaler Gitte Søby, som er en af de frivillige på stedet.

Efter maden gik historiefortæller Inge-Lise Madsen fra Glumsø i gang med at fortælle om sit frivillige arbejde i Røde Kors og Ældrerådet.

Læs mere i Glumsø Ugeblad.