Biblioteker afholder aktivitetsdag med »Den lille prins«

Foto: Pinaki Thorlin, Jan Søe

I forbindelse med biografpremieren på filmatiseringen af bogen »Den lille prins« afholdes der aktivitetsdag på børnebibliotekerne på Næstved, Fensmark og Korskilde Bibliotek i morgen onsdag. Her vil der være mulighed for at folde papirflyvere, vinde biografbilletter, få læst uddrag af bogen højt og være kreativ med opgavebøger og farvelægningsark.