54-årig pusher blandede kartoffelmel i amfetamin

Retssag: Den 54-årige erkendte narkosalget og blev idømt en ubetinget fængselsstraf.

Cirka en måned efter sin anholdelse fik en 54-årig mand sin dom ved Retten i Næstved. Foto: Robert Andersen

Fredag aften er en festdag for mange. Men de kunder hos en 54-årig pusher fra Næstved, der havde håbet på at gøre festen vildere med amfetamin, måtte den 17. september gå forgæves. Her blev pusheren nemlig anholdt klokken 18.10, da politiet slog til og ransagede hans lejlighed tæt ved Næstved Station.