Vind billetter til Halloween i Tivoli

Tirsdag den 12. Oktober trækker vi lod om tre gange fire billetter til Halloween i Tivoli. Alt du skal gøre er at tilmelde dig Det Grønne Områdes nyhedsbrev, så deltager du automatisk i lodtrækningen

Foto: Signe Steffensen

Når Tivoli for femte år i træk d. 15. oktober inviterer gæsterne indenfor til Halloween, bliver det bl.a. med et rekordstort antal græskar, Vampyren Pjerrot og DM i kæmpegræskar. Årets store nyheder bliver Heksecirkus samt en til lejligheden designet mareridts tur i Rutschebanen for vovehalse efter kl. 17:00. Gæsterne kan udskære græskar, og alle forlystelserne kører i Haven, hvor handelsboderne også er åbne. Det sker alt sammen i dagene 15. – 24. oktober i Tivoli i forbindelse med skolernes efterårsferie, hvor Tivoli hver dag åbner kl. 10:00.

Årets nyhed i familiehøjde er cirkus på Plænen. Hekseslottet, der bl.a. består af to 7 m. høje, skævvredne tårne med ur, spir og spindelvæv, forvandles med et trylleslag til Heksecirkus. Susanne Breuning har iscenesat forestillingen, som byder på pilekast, jonglering og trylleri. Tivoli-Garden går parade og på udvalgte steder optræder også Tivolis Græskarband med jazz, swing, filmmusik, musicalmedleys og Halloween-toner.

I anledning af Halloween bliver Havens ældste og efter sigende hjemsøgte forlystelse Rutschebanen fra 1914 forvandlet til et rullende mareridt, hvor vovehalse med hang til gys får fart under vingerne. Der er for første gang i Tivoli blevet designet en rutschebanetur der byder på et maskeklædt personale, overrumplende gys, en røgfyldt tunnel og uhyggelige lyde, som man kender fra skrækfilm. Af hensyn til børn og gæster med sarte nerver kan man først få en tur i den 625 meter lange rutschebane efter kl. 17:00. Indtil da køres de klassiske ture uden chokeffekter indtil der bliver fyret op for gyset i Rutschebanen by Night. Med den uhyggelige tur imødekommer Tivoli mange gæsters ønsker om lidt mere uhygge ved aftenstid.

Du kan blive den hedlige vinder af en gruopvækkende familietur i Tivoli. Alt du skal gøre er at tilmelde dig det Det Grønne Områdes nyhedsbrev. Den 12. Oktober trækker vi lod om 3×4 billetter incl. Turpas. Vinderne får direkte besked.

nyhedsbrev