NÆRUM | "Bro, bro brille, klokken ringer elleve." En pukkelrygget, gråhåret kvinde med rollator går langsomt gennem porten af arme, dannet af de andre voksne som en del af sanglegen.Det er onsdag, og små pus fra Nærum Menighedsbørnehave har deres månedlige stævnemøde med de mere end 75 år ældre brugere af daghjemmet Hegnsgården i Nærum. Omkring otte rødkindede børn lever sig ivrigt ind i legen. Drengene løber med en anden fart gennem porten af arme, end damen med rollator gjorde. Det gælder om ikke at blive fanget og komme i den sorte gryde. Af og til må pædagogerne dysse dem ned.Ligeså mange ældre som børn deltager i legene, der foregår i en rundkreds. Et par af de gråhårede sidder ned, mens de synger med og griner. Andre kigger på fra periferien. En ældre kvinde læser skiftevis avis og synger med på sangene med et udtryksløst ansigt. En ældre herre med tykke brilleglas betragter de livlige små væsenser fra sin rullestol tæt ved udgangen. Nu skifter legen til tovtrækning, og snart til en tredie leg med en faldskærmsdug, som børn og voksne skal løbe under for at bytte plads med hinanden i rundkredsen. "Skal du ikke være med," spørger pædagogen en af de gråhårede damer, der ser ud til at have rejst sig for at gå væk fra rundkredsen. Hun tager sig til ryggen og ved ikke rigtig, men der skal ingen overtalelse til, før hun igen er med i legen.En anden kvinde går resolut derfra med bøjet ryg og siger "puha". En tredie konstaterer: "Det er sjovere end Bakken. Gud, hvor er det skønt."En af de små drenge stirrer forundret på en sammensunket dame i rullestol, da hun tilsyneladende, beskæftiget i sin egen verden, gør nogle voldsomme bevægelser med foden.Nogle af daghjemmets brugene er mere kendt af børnene end andre. En af dem hedder Knud: "Så er det din tur, Knulle," råber de til ham. Den ældre mand lever sig ind i legen, selvom han ikke kan hamle op med børnenes fart.Efter en time er det tid til saftevand og småkager. Legen er slut. Børnene med de mere eller mindre rokketandsprægede munde falder til ro i skrædderstilling på gulvet. Leder på Hegnsgården Anne Dorthe Lacoppidan, der har været med i legen, fortæller, hvorfor én dag om måneden på daghjemmet har set sådan ud siden februar:"Fordi det er fantastisk at se, hvilken livsglæde det kan give, når børn og ældre er sammen. Normalt er de placeret i hver deres institutioner. Vi ønsker at være en del af det omgivende samfund her på Hegnsgården. Kontakter udadtil er livgivende for de ældre, så de ikke bliver isoleret. Derudover vil vi gerne hjælpe med til, at børn får et naturligt forhold til ældre mennesker."
"Jeg kommer, fordi jeg kan lide at snakke med børnene, og man får noget at se til. Jeg omgåes ikke så meget børn i dagligdagen, for jeg har ikke selv kunnet få nogen."(Alice Henrichsen, 86 år)"Det er sjovt at komme her, fordi de ældre ikke kan så mange ting."(Lasse, 6 år)"Det gik storartet i dag. Når man er i min alder, er det et par dage siden, man sidste har sunget "bro, bro, brille. Vi sover nok godt i aften."(Arne Vejle, 89 år)Jeg glæder mig hver gang, jeg skal herover, fordi…hm, bare fordi."(Caroline, 51/2 år)"Jeg har dårlig ryg og kan ikke foretage mig så meget derhjemme. Derfor kan jeg lige så godt komme herop og blive underholdt. Det er da skønt nok at se børnene."(Karen Marie Jensen, 84 år)"Det er sjovt at være sammen med de ældre, fordi de gider at lege."(Martin, 5 år)
