Lundtofte og Virum-S ligger midt i tabellen

Hvor er bolden? Det synes der at være lidt forvirring om i kampen mellem Lundtofte og Liria. Foto: Claus Abildgaard

Virum/Lundtofte: Med sejre på 1-0 over rækkens nummer tre, Ølstykke, og i weekenden 3-1 over Liria ligger Lundtofte Boldklub solidt placeret midt i tabellen inden de sidste tre kampe i Serie 1.

Liria kom ellers foran 1-0 efter 10 minutter, og først 18 minutter før tid lykkedes det Maxmilian Jerome Hueg at udligne til 1-1. Seks minutter senere bragte Mads Thygesen Lundtofte i front på straffespark, og Linus Pettersson cementerede sejren på 3-1.

I serie 2 scorer Virum-Sorgenfri Boldklub masser af mål. 8-4 over Hornbæk og 7-1 over Lyngby, inden det i weekenden blev til et knebent nederlag på 2-3 til topholdet Hørsholm. Gustav Fogh Vilmar og William Schwarz stod for Virum-Sorgenfris mål.

Virum-Sorgenfri ligger midt i rækken – uden håb om oprykning og uden frygt for nedrykning.