Kommunernes mulighed for at gøre brug af egne såkaldte tryghedsvagter er rykket ét skridt nærmere, efter det i sidste uge blev fremsat som lovforslag af regeringen.
Vagterne skal enten være kommunalt ansatte eller fra autoriserede vagtvirksomheder, og ifølge lovforslaget skal de så være politiets øjne og ører, som har tilladelse til at tage billeder og optage videoer. Med en særlig tilladelse kan de også bruge hunde.
Tryghedsvagterne kan for eksempel bede personer om at stoppe deres forstyrrende adfærd. Men hvis der ikke rettes ind, har vagterne ikke tilladelse til at gøre andet end at tilkalde politiet.
I sin nuværende form har borgmester Sofia Osmani (K) dog ikke tænkt sig at benytte muligheden. Det siger hun til Det Grønne Område.
"Det er jo altid godt med kommunale frihedsgrader, men jeg har svært ved at se, at de omkostninger, ordningen vil have, giver mening, når vagtværnet reelt ingen beføjelser har,“ siger hun og påpeger begrænsningerne i lovforslaget:
“Dels vil det være bekosteligt at starte et tiltag op. Og når der så kun er tale om en tre-årig forsøgsordning, så er spørgsmålet, om man overhovedet kan nå at se, om det har en effekt. Læg dertil, at vagtværnet ingen sanktionsmuligheder har, for eksempel til at udskrive bøder, ligesom der heller ikke må benyttes droner i forhold til indbrudsbekæmpelse. Det bliver en lidt tynd omgang, hvor vagterne stort set ikke må noget særligt,” siger hun.
Som hun tidligere har sagt til Det Grønne Område, mener hun, at hvis man virkelig vil gøre en forskel i forhold til indbrudsbekæmpelse i kommunerne, så skal pengene gå til politiet.
“Det ville være bedre, at Folketinget gav politiet de nødvendige ressourcer fremfor at lave halvhjertede regler for kommunale vagtværn. Politiet har jo de nødvendige beføjelser, de har bare ikke altid de nødvendige ressourcer,” siger hun.
