Korleder Gerald Smith står i spidsen for gospelkoncert

Koncerten finder sted den 2. april

Oplev gospelkoncert i Virum

Søndag den 2. april kl. 19.30 kan man i Virum Kirke opleve en gospelkoncert med den amerikanske korleder og pianist Gerald Smith, som vil lede et gospelkor sammensat af deltagere ved den gospelweekend, som finder sted den 1.- 2. april.

Gerald Smith, som er bosiddende i Washington D. C., har optrådt med og spillet for alle de store navne indenfor gospelmusikken som f.eks. Byron Cage og Richard Smallwood.

Han har været verden rundt og spillet i stort set alle europæiske lande og bl.a. er han fast instruktør på Stockholm Gospel Festival.

Ved koncerten medvirker desuden gospeldirigent og -sanger Tina Robinson samt de garvede gospelmusikere Peter Mikkelsen og Mikkel Villingshøj på henholdsvis bas og trommer.

Der er gratis adgang til koncerten.