Kilder til problemer på Toftebæksvej kan være fundet: Udsigt til forbedret indeklima

Påbudsundersøgelse viser problemer med dårlig ventilation, høje temperaturer og skimmelsvamp på Toftebæksvej 12. Følg anbefalingerne, og man er kommet langt, vurderer forsker.

Undersøgelsen, som kommer efter et påbud fra Arbejdstilsynet, viser problemer med skimmelsvamp, ventilationen og høje temperaturer. Arbejdet med at forbedre indeklimaet er i gang. Arkivfoto
Undersøgelsen, som kommer efter et påbud fra Arbejdstilsynet, viser problemer med skimmelsvamp, ventilationen og høje temperaturer. Arbejdet med at forbedre indeklimaet er i gang. Arkivfoto

Lyngby-Taarbæk Kommune har nu fundet flere forhold, som kan være kilder til det dårlige indeklima på Toftebæksvej 12, der har været omtalt i flere artikler i Det Grønne Område, og som har stået på i en årrække.

Forholdene er der fundet frem til, efter at der er foretaget, hvad en forsker i indeklima betegner som en "meget omfattende" undersøgelse af indeklimaet.

Kommunen fik af Arbejdstilsynet et påbud om at undersøge indeklimaet.

Begrundelsen for påbuddet var blandt andet, at omkring 25 procent af de ansatte, der svarede i en undersøgelse om indeklimaet, oplevede indeklimagener ved at arbejde i kontorlokalerne.

Og at ansatte trods renovering efter fund af skimmelsvamp fortsat oplever gener som hovedpine, tørrede slimhinder, hyppig nysen, tørre øjne, gentagen hosten, allergi, forværret astma og eksem ved at arbejde i lokalerne, som Arbejdstilsynet blev oplyst ved et tilsynsbesøg i februar. Det viser en aktindsigt i sagen, som Det Grønne Område har fået.

Man kan komme langt

Undersøgelsen er nu lavet, og den peger på en række problemer. Men løses problemerne, er man kommet langt med at forbedre indeklimaet. Det vurderer forsker i Forskningsgruppen for Indeklimaets Sundhedspåvirkninger på Aalborg Universitet, Birgitte Andersen, som Det Grønne Område har forelagt rapporten.

Birgitte Andersen fremhæver de største problemer som værende for dårlig ventilation og skimmelsvamp, mens også en for høj temperatur påvirker negativt. Men:

"Hvis man følger anbefalingerne, er man kommet et godt stykke vej. Man har fundet en kilde til eventuelle problemer med skimmelsvampe, og får man også styr på ventilation og temperatur, så er man et rigtig pænt stykke vej mod et bedre indeklima," siger hun.

Det Grønne Område har spurgt udlejeren DEAS, om man har en kommentar til undersøgelsen og det videre arbejde. Man er dog ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Skimmelsvamp

Den gode nyhed for kommunen er, at undersøgelsen, som er foretaget af Skandinavisk Biomedicinsk Institut A/S (SBMI), konkluderer, at det ikke tyder på, at der er skimmelsvamp i 1.-6. etage.

Den dårlige nyhed er, at "det vurderes sandsynligt, at indeklimaet kan være påvirket af lugt og skimmelsporer fra kanaler langs glasfacaderne" i stueetagen, som man kan læse i rapporten fra SBMI.

"Svampen, der er fundet, er én af de mest almindelige at finde i fugtige bygninger. I nogle af de forrige rapporter har man ikke fundet skimmelsvampevækst, men man kunne heller ikke udelukke det. Nu har man så fundet en del, og man skriver, at man vil gøre noget ved det, så det er godt," siger hun og fortsætter:

"Når jeg kigger på billeder, ser jeg dæksler, der bør være pæne og rene, men det er de ikke. Og denne skimmelvækst kan være én af årsagerne til, at der er dårligt indeklima i stueetagen," siger hun.

Birgitte Andersen har svært ved at vurdere, om skimmelsvampen bør give grund til bekymring.

"Det kommer an på, hvor følsom man er. Det er ikke sundt at gå rundt i skimmelsvampevækst, og udgangspunktet bør være, at skimmelsvampevækst ikke skal være nogen steder indendørs. Men nogle gange kan man ikke undgå det," siger hun og fortsætter:

"Skimmelsvampevæksten har sikkert været der i et stykke tid, men den bør ikke være der. Der skal bestemt ikke være vækst af nogen art i sådanne kanaler."

Lyngby-Taarbæk Kommune oplyser, at gulvkanalerne nu er tapet til, så der ikke sker en spredning af sporene.

Ventilation og temperatur

En undersøgelse af ventilationsforholdene har vist, at der er plads til forbedringer, hvis man vil sikre et godt indeklima for medarbejderne.

"Undersøgelsen afdækker problemer med ventilationen, som meget vel kan have med et dårligt indeklima at gøre. For hvis ventilationen ikke virker, kommer der til at lugte mere, støv og fugt kommer ikke ud, og indeklimaet forringes," siger Birgitte Andersen og fortsætter:

"Ovenikøbet er der også for varmt i lokalerne, og da det hele hænger sammen, giver det et dårligt indeklima," siger hun.

Undersøgelsen viser nemlig også, at "temperaturniveauer er så høje, at man må forvente, at mange vil finde det ukomfortabelt, og at oplevelse af andre gener relateret til luftkvaliteten, arbejdsforhold og personlige forhold vil kunne opleves forværrede", som der står i undersøgelsen fra SBMI.

"Det er ikke særlig rart, at der er for varmt i et lokale. Og kombinationen af for høj temperatur og dårlig ventilation kan give dårligt indeklima. Alle de lugtende stoffer kommer ikke ud, og jo varmere der er, jo mere ubehageligt vil det føles. Og teoretisk skulle det være nemt at skrue ned for temperaturen," siger hun.

Mangler overblik

I undersøgelsen kan man også læse, at det for firmaet bag undersøgelsen ikke har været muligt at få "et systematisk overblik over indeklimasymptomer i relation til lokaler, arbejdsfunktion, afdeling, arbejdspres, sundhedstilstand, afhjælpningsforsøg mm.".

Det fremgår også, at Arbejdstilsynet "hverken kan vurdere de konkrete indeklimaproblemer, omfanget deraf eller de bagvedliggende årsager".

Interviews, foretaget af SBMI, med medarbejdere viste desuden, at forskellige indeklimaproblemer i forskellige dele af bygningerne. Og at der var meget forskellige vurderinger af, hvor mange medarbejdere der var påvirkede.

I undersøgelsen spørges medarbejderne til udluftning. Men de spørges ikke til, hvordan de oplever indeklimaet, eller hvilke symptomer de oplever. Det undrer Birgitte Andersen.

"Man har spurgt medarbejderne om deres udluftningsvaner. Men jeg kan ikke se, hvad man skal bruge det til. Det ville have været naturligt at spørge medarbejderne, hvordan de oplever indeklimaet, hvor og hvad der er galt, og hvilke symptomer de måtte opleve. Det er ikke SBMI, der skal gøre det, medmindre de bliver bedt om det. Det må være en arbejdsgivers opgave," siger hun og tilføjer:

"Det ville have været smart, hvis man havde startet med at finde ud af, hvorhenne i bygningen folk oplever problemerne. For det tyder på, at kommunen ikke har undersøgt systematisk, hvordan medarbejderne oplever indeklimaet."

Skal måske ikke flytte

I forlængelse af undersøgelsen gives otte anbefalinger, som udlejeren DEAS og Lyngby-Taarbæk Kommune kan arbejde videre med. Følger man de anbefalinger, er man kommet rigtig langt, vurderer Birgitte Andersen.

Hun har tidligere sagt, at hvis kommunen for alvor ville problematikken til livs, skal man fraflytte lokalerne. Det er måske ikke nødvendigt, siger hun nu.

"Måske er det ikke nødvendigt. Undersøgelsen afdækker problemer, som jeg ikke havde forestillet mig, der ville være. Jeg havde ikke forestillet mig, at ventilationsproblematikken kunne være så stor. Og ventilationen er vigtig, når man sidder flere mennesker sammen," slutter hun.