Debat: Ny befolkningsprognose bør give stof til eftertanke

Debat: Ny befolkningsprognose bør få politikerne til at tænke sig ekstra godt om

Emma K. Thomas, Malmmosevej 139, Virum, på vegne af forældregruppen Mod Institution På Virum Skole

DEBAT Så er der kommet en ny befolkningsprognose i Lyngby-Taarbæk Kommune (2023-2034), og udmeldingen fra politikerne er, at de midlertidige institutioner, der var nødvendige for få måneder siden, pludselig ikke er nødvendige mere.

De 500 ekstra 0-5 årige børn, der ifølge den tidligere prognose skulle have en dagtilbudsplads i 2026, er forsvundet fra beregningen. I stedet står der nu i dagtilbudsudvalgets referat fra 10. maj 2023, at der vil der være 11 grupperum i overskud I Virum Distrikt i 2026. Kræver dette ikke, at politikernes eksisterende planer om at bygge institutioner revurderes?

I Forældregruppen kæmpede vi med succes mod etablering af en midlertidig institution på boldbanen ved Virum Skole. Havde de nye prognoser været tilgængelige på daværende tidspunkt, ville måske kommunens løsning med at købe to kostbare grunde på Skolebakken med udsigt på at bygge en stor permanent børneinstitution måske ikke have været aktuel.

Fra politisk side er det nu tid til at handle med omtanke. I den nye befolkningsprognose forventer man, at der vil være brug for flere børneinstitutionspladser i en fremtid, men først i 2027-8, og i regionen af under 100 børn.

Det antal burde allerede blive dækket af de 11 grupperums overskud overnævnte. Først fra 2029 begynder antallet af forventede børn at stige mere markant, men vi ved alle at langsigtede vejrudsigter er ikke til at stole på.

Inden 2029, hvis dagtilbudsudvalget holde øjne på bolden, vil der komme flere muligheder for at udvide dagtilbudskapacitet. Der har for eksempel været tale om Lykkens Gave, pt. et tilflugtssted for ukrainske flygtninge, men om fem år?

Hvis man absolut skal bygge på Skolebakken, gør det på en størrelse, der er rimelig, både for de små, der begynder i en institution for første gang, og for de omliggende, der allerede kører risikoer for trafik hørende til en 1000-plads folkeskole. Og giv noget mere jord til skolen, hvor konkrete børn mangler plads nu.