Hanne Agersnap og Sigurd Agersnap, kandidater KV21 (SF)
KV21 Der loves i valgkampen, men leveres der mellem valgene?
Valgkampe kan være svære at navigere i.
Pludselig vil vi politikere det hele. Vi vil have bedre skoler, daginstitutioner, ældrepleje, accelerere den grønne omstilling og nogen vil sågar samtidig sænke skatten.
Det regnestykke går sjældent op.
Derfor vil vi i stedet for at love en masse her, sætte fokus på hvad vi i SF de sidste 4 år faktisk har kæmpet for og været med til at få gennemført. Selvfølgelig har vi ikke klaret det hele selv med kun 2 mandater ud af 21, og som bekendt har gode ideer mange fædre (og mødre).
SF har de sidste 4 år været fået gennemført: Penge til nye legepladser, grøn varelevering på el, ny investeringspolitik uden investeringer i fossile selskaber, opførelsen af studieboliger i Lundtofte og på DTU, flere penge til velfærdsområderne, nye almene boliger på Akademivej, el-busser, bedre støtte til udsatte, en ny arbejdstidsaftale for lærerne, , affaldssortering på kommunens institutioner, en discgolfbane i Virum, ny kunstgræsbane i Lundtofte, en pårørendevejleder, plantningen af ca. 1000 ekstra træer ved Klampenborgvej, penge til en ungeindsats i IF Limone. Og meget mere.
Kommunalpolitik handler om at finde løsninger. Dag for dag og sag for sag arbejder SF for at rykke kommunen i en rød-grøn retning. I SF er vi stolte af de sidste fire års resultater, og vi er klar til at levere mange flere de næste fire år.