Niels Jensen, Stengårds Alle 10, Kgs. Lyngby
HISTORIE I den seneste udgave af DGO skriver hr. Dan Bælum ”Brug penge på Mølleåen, ikke Fortunfortet”. Her betegnes Københavns Befæstning anlagt fra 1880´erne som ”et strategisk tåbeligt byggeri fra 1880´erne”.
Men hvad hr. Bælum åbenbart ikke ved, så var det dette ”tåbelige byggeri”, der reddede Danmark fra at blive inddraget i den grusomme 1. Verdenskrig. Historikere, der har haft adgang til både den tyske og den britiske planlægning af angreb mod Danmark under 1. Verdenskrig, konkluderer, at fæstningen – herunder Fortunfortet – kombineret med den store sikringsstyrke under 1. Verdenskrig – holdt Danmark ude af krigen.
I 1884 foretog den tyske fæstningsekspert ingeniør og oberstløjtnant Hermann Frobenius en vurdering af Københavns nye landbefæstning. Han skrev i ’Jahrbuch für deutsche Armee und Marine’:
”Må den stærke udrustning, som den danske fæstningsbygger oberstløjtnant Sommerfelt har skabt, altid være nok til at forhindre et forsøg på et angreb. This hvis et sådant aldrig kommer, så har befæstningsanlægget opfyldt sit formål”.
Frobenius fik ret. Danmark blev ikke inddraget i 1. Verdenskrig på anden måde end, at vi tjente rigtigt mange penge på eksport af levnedsmidler til de krigsførende. Resultatet heraf kan blandt andet ses i form af de mange store rigmandsvillaer i Svanemøllekvarteret i København og rundt om i landet, hvor mange landbrugsejendomme netop blev bygget umiddelbart efter krigen.
Byggeriet af Københavns Landbefæstning fra 1880´erne til 1917 gav arbejde til tusindvis af ufaglærte – og holdt Danmark udenfor krigen.
Og Mølleåen – den er statens ansvar – og Fortunfortet er – ligesom de andre anlæg i fæstningen.
