
Ejby: Ingen kom til skade, da der gik ild i et sommerhus på Åbakken i Ejby tidligt tirsdag morgen.
Politi og brandvæsen rykkede ud til adressen klokken 5.56, hvor det stod klart at alle beboere var nået ud af sommerhuset i tide.
En beboer havde sågar haft overskud til selv at få bugt med flammerne. Redningsmandskabet kunne derfor nøjes med at gennemgå boligen for gløder og dermed sikre sig, at branden var helt slukket.
Politiet undersøgte branden, som var startet ved en kommode med affaldssortering.
Det skal nu undersøges om aske fra en brændeovn, som var lagt i kommoden aftenen før, kan være årsagen til branden.