Så blev træet tændt på Søtorvet

Der var nærmest proppet med mennesker, da juletræet blev tændt på Søtorvet i Hvalsø fredag den 26. november. Stemningen var i top, og alle så frem til at julemanden (borgmester Carsten Rasmussen), der blev hejset op til toppen af træet ved hjælp af en brandbil, fik tændt træet. Dog så de mange børn nu nok mest frem til, at julemanden, traditionen tro, kastede masser af karameller ud fra brandbilen.