Plan for syv boliger på vej

Forslaget til en lokalplan for byggeri på den gamle ballonfabrik-grund på Vestergade 5 i Hvalsø sendes nu i høring efter grønt lys fra politikerne. Det skriver DAGBLADET Roskilde torsdag.

Den gamle grimme ballonfabrik på Vestergade 5 blev revet ned i november/december 2016. Planen omfatter syv enkeltstående huse med en lille have til. Husene vil kunne opføres i halvandet plan med en max bygningshøjde på syv en halv meter.

Husene vil utvivlsomt blive meget attraktive, med kort vej til stationen, biografen og bymidten.

Det har hele tiden været en anke hos naboer og genboer, at byggeriet vil blive for massivt og højt, især fordi nabohusene på Nyvej ligger betydeligt lavere end det nye byggeri. Derfor skal husene sænkes, idet terrænet tilpasses. Men det bliver ikke muligt at tilpasse terrænet helt ved rækkehusene på Nyvej, fordi de ligger to meter under det eksisterende terræn på Vestergade 5.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde onsdag.