Torsdag 24. november klokken 19.30 er der mulighed for at opleve en af landets førende barbershopkvartetter i Kirke Sonnerup.
Det er de fire medlemmer af CPH Four, der er klar med en koncert i Kirke Sonnerup Kirke.
Det oplyser kirken i en pressemeddelelse.
Kirke Sonnerup Kirke fortæller, at kvartetten er klar med et bredt udvalg af deres underholdende repertoire. I henhold til kalenderen vil CPH Four desuden diske op med en række julemelodier.
Anders Austed Grunth, Phillip Due Nørgård, Tobias Fensløv og Søren Bracher Rasmussen vil desuden fortælle om den særlige sangstil, der har sin oprindelige i 1800-tallets raceopdelte USA.
Afrikanere måtte ikke deltage i det almindelige musikliv i koncertsale, spillesteder og værtshuse. I stedet samledes man utraditionelle steder, for eksempel i barbersalonen, og musicerede. En stil der blev særlig populær var firestemmig a cappella sang, sunget af fire herrestemmer. Melodierne fandt man i tidens toner fra blandt andet musicals og jazz.