Talende skraldespande på vej til Køge

Foto: Trine Møller Pedersen

Det varer ikke længe, før skraldespandene på eksempelvist Torvet i Køge kan sige »tak«, når du husker at smide skraldet i spanden og ikke på jorden. Ejendoms- og Driftsudvalget har netop besluttet at bruge et overskud på cirka otte millioner kroner på blandt andet at indkøbe intelligente skraldespande, som kan tale, komprimere skraldet og give besked, når de skal tømmes.