Lokale og opland flytter til Havblik

Foto: Else Damsgaard
Kuben Byg forventer, at de første nye ejere i Havblik kan forvente at flytte ind i december, så den oprindelige plan om at aflevere i fjerde kvartal holder lige akkurat. Foto: Else Damsgaard
Kuben Byg forventer, at de første nye ejere i Havblik kan forvente at flytte ind i december, så den oprindelige plan om at aflevere i fjerde kvartal holder lige akkurat. Foto: Else Damsgaard

Første del af byggeriet Havblik på Søndre Havn er endnu i sin vorden, men det skrider frem, og bygherren Kuben Byg kan fortælle, at det er borgere fra oplandet, der vil flytte til Køge Kyst.

– Der er en enorm interesse for byggeriet, og vi kan se, at det især er lokale borgere og folk fra oplandet, der har købt lejlighed. Det er ikke fra Københavnsområdet, fortæller Line Rötting Dornan, direktør i Kuben Byg.

Byggeriet er på 66 ejerlejligheder, hvoraf en sjettedel ikke er solgt. Til gengæld går der et godt stykke tid endnu, inden flyttebilerne kommer.

– Vi forventer, at vi i slutningen af marts er færdige med at montere betonelementer, men allerede i februar kan vi så småt begynde at lave vinduer og tag, og når vi så har lukket råhuset, kan vi i maj starte på det indvendige, tilføjer direktøren, der ikke ligger skjul på, at de har travlt, for p.t. er det en udfordring af skaffe nok håndværkere.