Lastbiler skal holdes væk fra bymidten

Parkeringspladsen ved Bag Haverne bliver midlertidig vendeplads for lastbiler til byggepladsen ved Køge Station, når den nye vejtunnel åbner og jernbaneoverkørslen samtidig lukker. Det skal holde lastbilerne fra byggepladsen ved Køge Station væk fra bymidten.

De kommende måneder vil lastbiler jævnligt køre til og fra området omkring Køge Station, hvor byggeriet af butikker, boliger og biograf er i gang. Når Køges nye vejtunnel under jernbanen, lukker jernbaneoverkørslen også. Dermed kan lastbilerne ikke længere krydse banen, når de har sat materialer af ved byggepladsen.

For at undgå at få lastbilerne gennem bymidten via Fændediget og Køge Bro skal lastbilerne i stedet vende på p-pladsen ved Bag Haverne.

"Lastbilerne skal i stedet vende og køre via den nye tunnel til Værftsvej og videre ud af byen. Vi vil helst holde lastbilerne væk fra bymidten, og derfor har vi valgt den her løsning, mens der bliver bygget ved Køge Station," siger Mette Jorsø formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge i en pressemeddelelse.