Byråd vedtager nedrivning: Nu skal huset væk

Ejeren kan godt bestille bulldozeren til matriklen på F. C. Hansensvej. Det snævrest mulige flertal stemte tirsdag aften for at give tilladelse til Lind & Risør-ejeren Jesper Lind til at nedrive hans 1921-villa og i stedet opføre en af de moderne villaer, som hans familiefirma lever af at opføre landet over.

Beslutningen blev vedtaget med 14 stemmer imod 13 efter en ophedet debat i byrådssalen.

– Jeg kan se sagen fra begge sider, jeg forstår argumentationen om privat ejendomsret og at køber var i god tro. Men når man køber en ejendom, kan der være to udfald, ja eller nej. Hvis man vil passe på Køges historie, er et nej ikke usandsynligt, sagde borgmester Marie Stærke (S).

Hendes indlæg blev suppleret af partifællen Jonas Whitehorn, der har ført sagen i offentligheden.

– Vi bruger alt for meget, vi smider alt for meget væk. Byggeri er en af vores største CO2-syndere. Et nybygget hus udleder dobbelt så meget CO2 i sin levetid end et hus, som bliver renoveret. Vi kan ikke fortsætte med at bruge så meget energi og så mange resurser, sagde Jonas Whitehorn (S).

– Huset på F. C. Hansen er fra en tid, hvor man bygger huse, der ikke kan længere kan bygges. Med håndværk og materialer som ikke længere findes. Det handler om naboerne og det kvarter, som de elsker, og de meget store værdier, de har købt sig ind i. Værdier der kan blive tabt, hvis kvarterets særlige karakter forsvinder. Køge er Danmarks hyggeligste handelsby. Vi er ægte, vi er autentiske, det er værd at bevare, fortsatte han.

Formand: Nej til nedrivning

Formand for Klima- og planudvalget Niels Rolskov (EL) henviste til kommuneplanen for området, hvor der ifølge ham står, at området er udpeget som bevaringsområde. Et forbud mod nedrivning vil derfor ikke være “lovgivning” med tilbagevirkende kraft og burde ikke komme som en overraskelse for nogen, mente han.

– Der har i debatten været strøet om sig med voldsomme ord som angreb på grundloven og den private ejendomsret, lovgivning med tilbagevirkende kraft og så videre. Ingen af disse voldsomme udsagn har jo nogen gang på jorden, Planloven og herunder §14 er jo vedtaget af Folketinget, helt i overensstemmelse med grundloven og med velberådet hu netop for at kunne bruges i denne type problemstillinger, sagde Niels Rolskov.

Han afviste også argumentet om, at to andre villaer allerede har fået nedrivningstilladelse.

– Sammenligningen er ret irrelevant, da sagerne ligger år tilbage før kommuneplanens bestemmelser og fordi det drejede sig om nyere ejendomme, der i forvejen faldt uden for områdets historik, sagde Niels Rolskov.

Et spørgsmål om retssikkerhed

Men selv om Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF argumenterede for, at kommunen skal sige nej til at villaen må rives det ned, lykkedes det ikke at opnå flertal for det synspunkt i byrådssalen. For de borgerlige partier og Radikale venstre stod sammen om argumentet om, at den private ejendomsret vejede tungt, og at man ikke kan sige nej, når ansøgeren har overholdt alle gældende regler.

– Forvaltningen skriver, at der ikke er en lokalplan for området, og at to huse er nedrevet. Det vil sige, at kommunen ikke umiddelbart kan forhindre, at huset rives ned og der opføres et hus i en anden arkitektur end den, der kendetegner området. Der er intet til hinder for at købe denne ejendom, heller ikke selv om man ønsker at rive den ned. Forvaltningen indstiller alligevel, at man efter planloven standser ansøgningen og udarbejder en lokalplan, som nu vil forhindre ejerne i at nedrive ejendommen. Min retsbevidsthed bliver krænket2, når en borger bliver stillet anderledes end to andre ansøger inden for kort, og hvor de samme regler har været gældende, sagde Jørgen Petersen, der som Konservativt medlem af Klima- og planudvalget havde krævet sagen hævet til Køge Byråd.

– Det er en borger, der i god tro har købt ejendommen. Køber har fulgt alle regler i denne sag, derfor må vi sige ja. Det er et sødt hus at se på, men det ændrer ikke på fakta, at køber har fulgt alle regler. Vi konservative går ind for retssikkerhed, sagde han.

Også Venstre argumenterede ud fra retsbevidsthed.

– Man skal som borger kunne regne med de regler, vi som samfund har udstukket. Her er en borger, der har gjort, som han skulle, set på byplanen og kigget på præcedens i området med to andre huse, der er revet ned. Det er fuldstændig efter bogen. Nu vil vi anvende en paragraf i planloven, som vi aldrig har brug før. Den går ikke i et retssamfund, sagde Venstres gruppeformand, Ken Kristensen.

Også Martin Knudsen havde blikket mod retssikkerheden.

– Helt grundlæggende gælder princippet om borgeren før systemet også i denne sag. Vi kan ikke håndhæve den private ejendomsret og samtidig lovgive med tilbagevirkende kraft, sagde Martin Knudsen, der repræsenterer Frit Borgerligt Fællesskab.

Arkitekturpolitik

Mette Jorsø (R) stemte også for en nedrivningstilladelse. Hun ønskede dog i sin tale, at kommunen fremadrettet udarbejder en arkitekturpolitik.

– Det har 38 andre kommuner. Jeg er sikker på at byrådet gerne vil udarbejde en arkitekturpolitik, så byrådet ikke igen kommer på bagkant. Hvis en borger køber et hus fra 1900-tallet, kan det være byrådet råber stop, hvis huset vurderes som bevaringsværdigt. Det vil også betyde at vi sætter bæredygtighed på dagsordenen, siger Mette Jorsø.

Stop for lignende sager

Borgmesteren foreslog et tillæg til dagsordenen med en appel om, at partierne sagde ja til at anmode Klima- og planudvalget om at komme med løsningsforslag, der forhindrer lignende sager i fremtiden. Det var der opbakning til.

– Hvis man i fremtiden køber en bygning i midtbyen kan man ikke forvente at få lov at rive den ned, sagde Marie Stærke afslutningsvis.