Byorkesteret klar til byfesten

Samspil: Byorkesteret har efter en periode med få trut i trompeten endelig fundet melodien sammen igen.

Nu har de igen fundet melodien
Foto: Per Christensen
<p>Køge: Musikerne i Køge Byorkester er tilbage for fuld musik og klar til at indvie folk i den musikalske verden, hvor de ynder at komme ud i alle krogene. Når musikerne mødes glimter lyset i blæseinstrumenterne og der bliver danset fingervals på klarinetten til en kakafoni af melodier. Men så snart dirigenten hæver taktstokken bliver der ro og lokalet genlyder af toner, der finder sammen og smyger sig ind og ud af hinandens faste greb. De mange musikere lyder pludselig som ét instrument, hvor mulighederne for musikalske udtryk er uendelige.</p>