Han og feltet kom susende med 65 kilometer i timen ned af nogle små, franske veje, da dét der bare ikke må ske - rent faktisk skete: Rytteren der sad lige foran Jacob Schebye styrtede, og helt uundgåeligt røg den unge sjællænder med i asfalten med voldsom fart. Resultatet af styrtet var da også til at tage og føle på - eller i virkeligheden var det sidste i verden, man skulle gøre, vel nok at føle på det... For undersøgelserne på hospitalet i den franske by Nantes viste, at Schebye havde brækket hele fem forskellige ryghvirvler - samt diverse ribben. Nu er han helt mirakuløst tilbage, fordi han har gjort noget helt specielt.
Et styrt af et omfang, som for mange ville have betydet mange måneders pause fra cyklingen, inklusive en startfase med totalt ro på kroppen. Men den 23-årige køgenser er af en anderledes støbning end de fleste.
- Jeg begyndte at gå ture mere eller mindre med det samme, og efter en fire-fem dage sad jeg for første gang på min hometrainer. Jeg fik anskaffet mig sådan et særligt stativ, som gjorde, at jeg kunne sidde og cykle, samtidig med at min overkrop var helt opret. For jeg måtte ikke sidde i almindelig cykelposition allerede, fortæller Jacob Schebye.
Han beretter om mange, lange og sure timer med indendørscykling i “morfarposition” - ja faktisk blev det til 18 dage i træk med denne, måske knapt så underholdende motionsform. Men det virkede i dén grad.
- Jeg mærkede forbedring nærmest dagligt, og så efter de hér små tre uger fik jeg at vide, at jeg godt måtte begynde at cykle udenfor igen. Og derfra måtte jeg også begynde at bukke mig (sidde foroverbøjet over styret, red.) - og siden er det gået rigtig stærkt.
- Der gik faktisk kun en uges tid, fra jeg begyndte at træne udendørs igen, før jeg kørte mit første cykelløb, tilføjer Jacob.
Er det ikke temmelig vildt at være kommet tilbage SÅ hurtigt?
- Jo, det er der i hvert fald mange, der siger, men det har føltes rigtigt, og jeg har fået sagt god for det af lægerne. Så jeg føler klart, at det er den rigtige beslutning.
Og at grundformen ikke var forsvundet med de voldsomme skader, var det omtalte første cykelløb et fint bevis på. For selv om løbet “bare” var et A-løb i Ordrup, så må det alligevel siges at være bestået, at Schebye blev nummer 34 - og tre dage senere blev han sågar nummer 10 i A-løbet i Lumsås.
Så vidste han og hans cykelhold - BHS - PL Beton Bornholm - at han var klar til større opgaver.
- Jeg har blandt andet kørt UCI-løb i Frankrig og Norge sidenhen, så det er fedt, at det er gået så godt. Jeg føler, at jeg allerede nu er tilbage i ret god form, tilføjer han.
Og du har ikke haft nogen mentale blokeringer i de cykelløb du har kørt - efter at have været ude for så voldsomt et styrt for ret kort tid siden?
- Jo, der har nok siddet lidt i mig. Især i de første par uger, for der vidste jeg godt, at hvis jeg jeg styrtede på nogle knogler, der ikke var helet fuldstændigt endnu, så ville det være rimelig skidt. Den tanke har siddet ret meget i baghovedet.
- Men jeg synes, jeg har lagt den følelse bag mig nu. Ikke mindst også fordi bruddene er helet 100% nu, siger en glad Jacob Schebye.