Ny skole i Høng udskydes

Flertalsgruppen bestående af SF, DF og S i Kalundborg Kommunalbestyrelse fastholder det store, dyre skolebyggeri i Høng, men vil udsætte det på ubestemt tid. Den borgerlige mindretalsgruppe vil bygge skole nu, men efter det oprindelige, billigere projekt.

Foto: Sonja Husted Rasmussen

Det er stadig Høng Skole, der skiller vandene i Kalundborg Kommunalbestyrelse.

Det fremgår af ændringsforslagene til budgettet for 2010, der indløb klokken otte mandag morgen fra såvel flertalsgruppen bestående af SF, DF og Socialdemokraterne som fra den borgerlige mindretalsgruppe.

Flertalsgruppen holder fast ved planerne om at bygge en helt nyt skole men udsætter gennemførelsen af dem på ubestemt tid. Mindretalsgruppen vender tilbage til det oprindelige skoleprojekt, der udelukkende omfatter opførelse af bygninger til overbygningen og bevare grundskolen, der blev renoveret for få år siden. Det kan ifølge gruppens formand Martin Damm (V) gøres for cirka 75 millioner kroner, mens det store projekt vil koste omkring 200 millioner.

Både flertalsgruppen og mindretalsgruppen stiler stadig efter budgetforlig. Det siger borgmester Kaj Buch Jensen (S) og Martin Damm.

sh nordvest.dk

Side 9