Mini-Røs – Nyt førskoletilbud på friskole

Friskolen på Røsnæs opretter førskoletilbuddet Mini-Røs for de kommende 0. klasser. Privatfoto
Friskolen på Røsnæs opretter førskoletilbuddet Mini-Røs for de kommende 0. klasser. Privatfoto

Som noget helt nyt starter Friskolen På Røsnæs et førskole-forløb for kommende 0. klasse.

Mini-Røs er et førskoletilbud startende fra 1. maj 2021, hvor børnene får mulighed for at lære skolen, personalet og de andre elever at kende.

En tryg og rolig start på skolelivet er nemlig en vigtig forudsætning for trivsel og læring.

Et førskoleforløb giver mulighed for ekstra tid til børnene, hvor udviklingen af børnenes sociale og kognitive kompetencer styrkes.

Førskoletilbud er udbredt i mange kommuner i Danmark med gode resultater.

Friskolen på Røsnæs er overbevist om, at dette nye tiltag vil skabe en mere tryg og rolig start for de kommende skolebørn, hvor de bliver fortrolige med skolens rytme, fysiske rammer og voksne.

Friskolen på Røsnæs har en stærk udeskoleprofil med høje ambitioner for både trivsel, tryghed og høj faglighed. Det skaber glade, kloge og sunde børn, der tør stå ved sig selv samt indgå i forpligtende fællesskaber.