Juhu og øv over fravalgt hotel-projekt

Anvendelsen af de første tilskud på adskillige millioner fra Grøn Ordning er stærkt kritisabel, mener DN-formand Susanne Ladefoged, Gørlev.
Anvendelsen af de første tilskud på adskillige millioner fra Grøn Ordning er stærkt kritisabel, mener DN-formand Susanne Ladefoged, Gørlev.

Kalundborg Kommunes Hotel- og ferielejlighedsprojekt på Klintegården ved Røsnæs blev ikke blandt de 10 udvalgte projekter i en forsøgsordning, hvor regeringen ønsker at fremme kyst- og naturturisme.

For Susanne Ladefoged, formand for Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg, var det en rigtig god nyhed, at Kalundborg Kommunes planer om hotel- og feriecenter på Klintegården på Røsnæs ikke blev blandt de 10 udvalgte projekter.

– Det er vi absolut tilfredse med. Det er den sidste grønne kile mellem kyst og land, og det vil være til gavn for borgere i Kalundborg Kommune, siger hun.

Hun havde heller ikke regnet med, at projektet gik videre på grund af fredningen, men hun frygtede det.

– Nu imødeser vi med glæde, at Kalundborg fortsætter naturplejen, og vi forventer at den respekterer afgørelserne og ikke laver flere krumspring, siger hun.

Borgmester Martin Damm (V) er skuffet.

– Det er brandærgeligt. Jeg synes, at vi havde et af de bedste projekter, siger borgmesteren.

– Forsøgsordningen har vist, at der er en lang række gode kommercielle projekter rundt om i hele Danmark, der vil kunne løfte kyst- og naturturisme. Regeringen vil derfor indføre en ny styrket forsøgsordning, så flere projekter kan blive en realitet. Med Danmarks 7.300 kilometer kyststrækning, så er der plads til flere projekter til glæde for alle danskere, siger miljø-fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse i dag.

– Det ærgrer mig selvfølgelig, at vi ikke blev blandt de ti udvalgte i første omgang. Men projektet er langt fra dødt, og det har ikke formindsket energien, siger borgmester Martin Damm.