Gallafest på Allikelund

Gallafest på Allikelund

Kantinen pyntet flot op til aftenens gallamiddag. Privatfoto

Forleden var der gallafest for alle elever på Allikelund Gymnasium, og traditionen tro var aftenen spækket med gallakjoler, jakkesæt og festlig stemning i lange baner.

Gæsterne bestod af nuværende og tidligere elever fra Allikelunds gymnasieafdeling samt K10 og personale. Gallamiddagen bestod af en treretters menu, og der blev spist og hygget i gymnasiets kantine, hvor der til lejligheden var pyntet flot op med forårsblomster og diskokugle. Under middagen blev der underholdt med forskellige tiltag – blandt andet amerikansk lotteri samt prisuddelinger til eleverne.

Efter gallamiddagen blev dørene åbnet for andre gæster, og festen fortsatte med dj og dans.

Kantinen pyntet flot op til aftenens gallamiddag. Privatfoto
Eleverne i 2.a på HHX vandt samlet prisen for ”Årets Allikelund’er”. Privatfoto