
Hver sommer er det en tradition, at Lions Kalundborg tænder op under grillen, fylder køleskabet med drikkevarer og inviterer på hygge i Kistrups Gård, som ligger på Kordilgade 36/Bredgade 45.
Lions Gårdrestaurant er et oplagt samlingspunkt år efter år, og i år er der torsdag den 29. juli til og med lørdag den 31. juli, det går løs igen i forbindelse med aktiviteterne under Sommersalg i Kalundborg.
Hvert år mødes masser af venner, kolleger eller familie i Kistrups Gård, hvor man stornyder Lions gårdrestaurant og hygger sig sammen og spiser den lækre grillmad og kolde drikkevarer.
Lions holder åbent torsdag den 29. juli fra om formiddagen til klokken 21 med lækker grillmenu og kolde fadøl og vand. Midt på eftermiddagen er man klar med kaffe og æblekage.
Fredag den 30. juli er menuen den samme, men den er denne dag suppleret med musikalsk underholdning af Sejerø Spillemændene, som slår tonerne an fra kl. 16.
Lions har planlagt bankospil lørdag den 31. juli. Til bankospillet vil der være salg af lotterier, kaffe, boller m/ost samt kolde fadøl og vand.
Fra kl 11-14 er der igen åbent for den lækre grillmenu.
Har man ikke mulighed for at nyde maden i gården, kan maden hentes.
Overskuddet fra de tre dages frivillige Lions-arbejde går ubeskåret til Lions Kalundborg, som giver det videre til humanitært arbejde.