Forstå næste års kommunale budget - del 1

Efter at have været på budgetseminar torsdag og fredag i sidste uge sidder mange af lokalpolitikerne i Kalundborg formentlig i disse dage og regner på, hvilke politiske tiltag der er økonomi til at få sat på næste års kommunale budget.

Nogle af de vigtige skæringsdatoer er den 21. og 23. oktober, hvor politikerne mødes for at forhandle budgettet, inden det vedtages endeligt ved en andenbehandling i kommunalbestyrelsen den 5. november.

Sn.dk har taget en snak med økonomidirektør i Kalundborg Kommune Søren Ole Sørensen for onsdag og torsdag at gå lidt dybere ned i tallene på næste års budget, der retteligt hedder Budget 2020-2023, fordi det også indeholder overslagsbudgetterne for de efterfølgende tre år. Onsdag fokuserer vi på den ordinære drift og servicerammen.

Som beskrevet på Sn.dk i sidste uge, er Kalundborgs samlede kommunale udgifter vokset med næsten 50 millioner kroner, nærmere betegnet 45,1 millioner kroner i år. Dem kalder administrationen »budgetjusteringer«.

- Det er de penge, vi siger til politikerne, at de skal tilføre budgettet, hvis vi skal køre kommunen videre som i dag, forklarer Søren Ole Sørensen.

Det tekniske budgetforslag viser desuden et underskud på 18,7 millioner kroner. Hvis budgetjusteringerne indarbejdes, forøges underskuddet altså til 63,8 millioner kroner. Det er dog ikke nødvendigvis et problem i sig selv, da Kalundborg Kommunes kassebeholdning forventes at ligge på 331,3 millioner kroner ved udgangen af 2020.

Dermed er der langt ned til kommunens målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning på 150 millioner kroner. Udfordringen for kommunalbestyrelsen er, at de øgede udgifter fra budgetjusteringerne ikke bare skal lægges ind i 2020, men også i de efterfølgende år. Derfor vil selv en kassebeholdning på 330 millioner kroner ikke vare evigt.

Kalundborg kan dog heller ikke uden videre bruge løs af kassebeholdningen. Så risikerer man nemlig, at ramme loftet for investeringer i anlæg og service. Det kan medføre sanktioner, hvis kommunerne samlet bruger flere penge end det anlægs- og serviceloft, der er aftalt med regeringen.

Den forholdsvis nye økonomiaftale mellem KL og den nye regering betyder, at Kalundborgs beregnede råderum i servicerammen er på 46,8 millioner kroner. Vælger politikerne at imødekomme de foreslåede budgetjusteringer på 45,1 millioner kroner, giver det et råderum på 1,7 millioner kroner til at investere i folkeskoler, børnehaver, ældrepleje med mere.

I budgetaftalen for 2019 bestilte kommunalbestyrelsen et handlekatalog bestående af effektiviseringsforslag og forslag til servicereduktioner med henblik på at give kommunalbestyrelsen mulighed for at prioritere nye indsatser eller finansiere nye forslag. Forslagene er de effektiviseringsforslag til i alt ca. 24 millioner kroner og serviceforringelser til cirka 14 millioner kroner i Budget 2020-2023, som Sn.dk beskrev tirsdag.

- Hvis politikerne gennemfører samtlige forslag og derefter bruger pengene på nye initiativer, så vil forbruget af kassebeholdningen altså stadig udgøre 63,8 millioner kroner, siger Søren Ole Sørensen.

Læs med torsdag, når vi ser nærmere på kassebeholdning og anlægsinvesteringer.