Torsdag den 23. marts er der foredrag på Tissø Vikingecenter, Fugledegård. Det sker klokken 19 og det er Støtteforeningen- Naturpark Åmosen der står bag arrangementet.
Flemming Larsen, formand for bestyrelsen for Naturpark Åmosen vil komme og fortælle om bestyrelsens planer og strategi for Naturpark Åmosen og den nye Naturparkplan 2023-2027.
Skal den være opmagasinering af CO2, skal den være en dyrepark eller andet? Naturfonden opkøber mere og mere areal, som udlægges til natur, hvor meget er Naturpark Åmosen med i de projekter? Det og meget andet vil Flemming Larsen komme ind på.
Efter foredraget vil bestyrelsen være vært for en kop kaffe /te og hjemmebagt kage, inden man går over til generalforsamlingen, som finder sted samme aften. .
Foredraget er åbent for alle, men kun medlemmer af foreningen har stemmeret til selve generalforsamlingen.

CK