Jette Mortensen og Jens Balslev. Slagelsevej 254, Kalundborg
Kultur er vaner. Således definerede politikeren og forfatteren Hartvig Frisch kultur i indledningen til sit værk om ’Europas kulturhistorie’ allerede for hundrede år siden. Det er det, vi bevidst eller ubevidst samles om og er fælles om, fordi det er med til at bekræfte os i, hvem vi er og hvilke fællesskaber, vi tilhører. Derfor spiller vi fodbold, går til bridge, er medlem af et haveselskab, en løbeklub, en forening for veteranbiler – eller for den sags skyld medlem af hvilken som helst forening, hvor man samles for at dyrke en fælles interesse. Man mødes om noget, man kender og nyder sine vaner. Det er vigtigt for sammenhængskraften i et samfund og støttes da også med rammer til udfoldelse af offentlige instanser.
Kunst bryder vaner. Det er kunstens natur at få os til at se verden fra et andet perspektiv. Derfor oplever man måske at et kunstværk virker provokerende eller grænseoverskridende. Men det får os til at tænke over, hvordan vi normalt ser på verden og bliver udfordret eller opfordret til at forholde os til det. De fleste vil kunne huske, hvis de har haft en ’kunstnerisk oplevelse’, hvor de i mødet med et kunstværk er blevet bragt et sted hen uden for tid og sted. Det være sig en film, en teaterforestilling, en kunstudstilling eller andet, som sætter noget på spil. Verden er blevet dybere og større og måske mere fyldt med mening. Her har kunsten flyttet os og brudt vores vanemæssige syn på verden. Den slags oplevelser kan man blive ramt af mange steder. En gang imellem også i kulturelle sammenhænge. Men der er særlige steder, hvor kunsten bedst udfolder sig og egner sig til at samle folk om det.
I Kalundborg kommune har vi gode rammer for foreningsliv og kulturelle aktiviteter. Talrige sportshaller og anlæg til fysisk udfoldelse for unge og folk med særlige interesser. Der tilbydes masser af faciliteter til det blomstrende foreningsliv. Der er gode vilkår for vanerne.
Det står imidlertid sløjt til med steder, hvor kunsten kan udfordre vanerne. Det er muligvis fordi, der knytter sig den forestilling til begrebet kunst, at den er elitær og kun henvender sig til særligt indviede. Eller at den er kedelig og hovskisnovski. Intet kunne være mere forkert. Den slags kunst findes også, men skal man have oplevelsen af ’noget større’, der kan udfordre ens vaner, så er det ofte direkte, engageret, morsomt, ungdommeligt, poetisk og enkelt.
En anden udfordring kunne være, at et samlingssted for kunstoplevelser er bekostelige at etablere og drive.
Men det er det, der må prioriteres, hvis der skal skabes liv og koblinger, der kan give et blomstrende liv i Kalundborg midtby. Den enkelte kalundborgenser, der kender sine vaner, kan godt finde steder at gå hen og møde ligesindede, men det kommer der ikke meget nyt ud af – og tilflyttere er på Herrens mark.
I Danmark findes der et stort udbud af teaterforestillinger af høj kvalitet, som også rejser rundt som turnéforestillinger. Teaterformidling Femkanten præsenterer hver sæson 8 – 10 forestillinger, hvoraf de fleste netop har høj kunstnerisk værdi. Efter forestillingerne er publikum ofte meget berørte og der udvikler sig en god snak mellem folk. Men Femkanten er hjemløs. Vi må finde egnede opførelsessteder fra forestilling til forestilling. Dette gør dels at vi kun har ressourcer til et meget begrænset antal forestillinger og dels at det er svært for folk at finde ud af at det faktisk foregår. Et samlingssted for Teater og Musik i byens centrum er virkelig tiltrængt!
Det samme gælder jo for billedkunsten. Anna von Lowzow, som startede denne runde af debatten om Kalundborg, foreslår et kunstmuseum for bysbarnet Johan Thomas Lundbye med perspektiv til moderne kunst. Tænk hvis Novo ville betænke den by, som lægger arbejdskraft og morgen- og eftermiddagskøer til virksomhedens blomstrende vækst, med noget kvalitetsbyggeri indenfor kunst? Den rette arkitekt kunne måske ovenikøbet tegne noget, der ville indfange Kalundborg?
