Bil ramt af anden bil på p-plads

Politiet blev ved 5-tiden natten til tirsdag ringet op af en bilejer på Klovbyvej ved Ubby, der fortalte, at en ukendt person netop havde påkørt hans bil.

Den stod på en nærliggende parkeringsplads, og bilejeren kunne konstatere, at bilen, der var kørt ind i hans egen bil, stadig stod på stedet. Føreren af bilen var dog forsvundet.

En nærmere undersøgelse af bilen viste, at personbilen formentlig var blevet stjålet på et tidligere tidspunkt, men den var dog endnu ikke meldt stjålet.