493 underskrifter mod fartdjævle

Foto: Per Buurgaard Christensen

Borgerne i Sæby vil gerne have farten ned, og frisør Anja Jonassen fra Sæby har taget initiativ til at samle underskrifter ind for at der bliver lavet fartdæmpende tiltag, som trafikchikaner, som kan få bilisterne til at sætte farten ned.

Hun bor og har frisørsalon på Sæbyvej 25, og her kører bilerne stærkt, selvom det er byzone.

– Bilerne når snildt op på 100 kilometer i timen, siger hun.

Den seneste ulykke, var da en af Anja Jonassens kunder blev ramt af en Land Rover, da den holdt i krydset Sæbyvej/Gørlevvej og ventede på at kunne svinge til venstre ad Gørlevvej. Der skete ingen personskade, men stor materiel skade. Dén ulykke var dråben, som fik Anja Jonassen til at gå i gang med at samle underskrifter ind flere forskellige steder i byen. 493 borgere har skrevet under, og mandag formiddag afleverede Anja Jonassen underskrifterne til borgmester Martin Damm (V).

– Alle borgere i Sæby synes, at der et stort problem med hastigheden, fortalte Anja Jonassen til borgmesteren.

Læs mere i Nordvestnyt.