Ishøj: Lær at lave lækker mad sammen med din familie – eller kom og nyd maden ved langbordsmiddagen – helt gratis.
Onsdag den 22. marts 2023 på Ishøj skole og den 26. april på Vejlebroskolen bydes der hjerteligt velkommen: Alle slags familier, enlige, bedsteforældre, naboer med mere.
Maden, der skal laves, er velsmagende, klimavenlig, bæredygtig, billig, let at lave og sund. Undervisere er kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz og madkundskabslærere Derya eller Birgit fra Ishøj.
Har man mod på at deltage i madlavningen, kan man komme fra klokken 16, hvor der serveres snacks til de småsultne.
Vil man nøjes med at tage del i langbordsmiddagen, kan man fra klokken 18 komme til snacks og bordækning eller klokken 18.30 til spisning for alle.
Maden laves sammen i fællesskab som familie i skolens madkundskabskøkken. Bagefter spises der sammen ved en langbordsmiddag i skolens aula.
Opskrifterne, der laves på dagen, kan fås med hjem, så man kan trylle videre der.
Tilmelding sker til Marie Johansen pr- e-mail: id.mariej@gmail.com. Skriv hvad I hedder, hvilken skole, hvor mange I kommer, hvad tid (til madlavning eller middag), jeres alder/klassetrin og et telefonnummer.
Tilmelding er henholdsvis senest den 21. marts og 25. april.
Grønt Råd i Ishøj Kommune har gjort arrangementet muligt ved at stille midler til rådighed.
