Debat: Forbrugervalg til Ishøj Forsyning, er det Tordenskjolds soldater, der skal vælges

Fra den 27. november til 3. december er der valg. 2 skal vælges af forbrugerne. De øvrige fem er udpeget af byrådet.

Når man ser på de opstillede er to af disse med tilknytning til Ishøj Byråd og de politiske partier. Socialdemokratiet og Venstre. Og den ene er valgt ind i det nye byråd.

En eller flere har et partiapparat bag sig, som opfordrer deres medlemmer til at stemme på deres kandidat.

Var det meningen med et forbrugervalg, at partierne i byrådet skal sætte sig på alle pladser?

Jeg stiller op til valget som forbruger. Jeg er helt almindelig og bor i Strandgårdsparken. I behøver ikke at stemme på mig. Men stem på en, som repræsenterer forbrugerne, og ikke de politiske partier i byrådet.

John Christensen

Egelunden 27

2635 Ishøj