Vand på altanen og små fluer i stuen

Flere beboere i højhuset i Holbæk Have er stærkt utilfredse med, at flere forhold ikke er udbedret over et år efter indflytningen i nye lejligheder. Boligselskabets kundechef har forståelse for, at det opleves som “smadder-irriterende”.

Nedløbsrøret er på plads, men en projekteringsfejl er skyld i, at der ikke er afløb fra altanerne i 20 vestvendte lejligheder i højhuset.

Nedløbsrøret er på plads, men en projekteringsfejl er skyld i, at der ikke er afløb fra altanerne i 20 vestvendte lejligheder i højhuset.

Foto: Per Christensen
<p>I juni 2021 flyttede beboerne ind i de nyopførte lejligheder i det 10 etager høje hus, som er en del af de fem boligblokke på Brunhøjskolen/CSU’s gamle grund i Holbæk Have i Holbæk. Det viste sig hurtigt efter indflytningen, at flere forhold ikke var i orden, og 15 måneder senere venter beboerne stadig på, at der sker noget afgørende.</p>