Røg fra affaldsskakt

Vestsjællands Brandvæsen blev lørdag ved 9.30-tiden kaldt til Lundestrædet i Holbæk, hvor beboere i en opgang havde observeret røg i affaldsskakten.

Et nærmere tjek af affaldsbeholderen viste ingen brand men røgudvikling. Ifølge politiet var en pose med formentlig indholdet fra flere askebægre smidt i affaldsskakten og nu lå indholdet og ulmede.

Brandfolkene fik stoppet røgudviklingen med lidt vand og luftet opgangen ud.