Der er mulighed for et varieret program for hele familien på Observatoriet i Brorfelde i alle dagene i børnenes påskeferie fra skolen.
Lørdag var første dag med aktiviteter på opdagelsescentret og blandt dem var en mulighed for at komme ind og se Discovery, som er Danmarks største teleskop. Det står i en af de fire kupler på observatoriets område, og det blev oprindelig kaldt Schmidt-teleskopet. Efter at Holbæk Kommune købte observatoriet for 10 år siden, blev navnet ændret.
Det blev bygget fra 1963 til 1966, da observatoriet hørte under Københavns Universitet. Teleskopet vejer otte ton og har en spejldiameter på 77 centimeter.
– Schmidt er en type af teleskoper, og efter at Holbæk Kommune købte observatoriet fik teleskopet navnet Discovery. Oprindelig blev det brugt til at undersøge lysspektre fra stjernerne, men det blev senere især brugt til at optage asteroider, og der er her opdaget mere end 100 asteroider. Det bruges stadig til at tage billeder med som led i formidling, og man kan kigge i det ved vores aftenarrangementer, fortæller Marie Holst Riis, som er geolog og naturvejleder på Observatoriet.
Blev bygget på stedet
Teleskopet blev bygget i det, der nu er velkomstbygningen, men som dengang var observatoriets værksted, hvor der i øvrigt også blev bygget teleskoper til andre steder.
Observatoriet var en del af Københavns Universitet fra 1953 til 1996. Men allerede før indvielsen i 1953 var der gang i opbygningen af et meridiankredsteleskop, kaldet Carlsberg Meridiankredsen, som var Danmarks første meridiankredsteleskop.
En meridiankreds bruges til at fastlægge stjernernes placering på himlen, så der kan laves stjernekort. Den berømte danske videnskabsmand Ole Rømer opfandt instrumentet i 1704.
Kuplen, som i sin tid husede meridiankredsen, var den første, der blev opført i Brorfelde, og den står stadig på stedet, men uden meridiankredsen.
– Den blev i 1983 flyttet til La Palma og var i brug frem til 2013, fortæller Marie Holst Riis.
Observatorierne er samlet på blandt andet La Palma, der er en af Kanarieøerne, og i Atacama-ørkenen i Chile. Her kan de ligge højere, ligesom der sendes rumteleskoper op uden for jordens atmosfære.
Der er sket en voldsom teknologisk udvikling, siden Schmidt-teleskopet blev bygget i 1960’erne. Dengang var det forsynet med et filmkamera og en filmbox i teleskopets brændpunkt. Filmboxen kan stadig ses på stedet, selv om filmkameraet omkring 1990 blev udskiftet med et digitalkamera.
Æggetril og påskeharer
Hvis man er til mere jordnære ting, så er der også flere muligheder på Observatoriet, hvor der er åbent i flere af bygningerne med udstillinger.
Der kan også pustes og males æg, måske inspireret af universet. Men hvis man vil deltage i de to daglige æggetril ned ad bakkerne, skal ægget ikke være pustet. Lørdag var der ingen æggetrillere klokken 12, men klokken14 morede deltagere i alle aldre sig med den gamle påsketradition.
Der er også mulighed for at gå på påskeharejagt. Rundt om på observatoriets naturskønne område er der placeret billeder af harer, og man kan høre mere om harernes opførsel i naturen. På billederne af harer er der et tal, og hvis man finder alle, danner tallene en kode, som man kan bruge til at åbne låsen på en skattekiste, hvor man kan vælge et postkort.
Der er åbent på Observatoriet med fuldt program hver dag klokken 11-17 frem til og med mandag den 10. april.
