Kom på flagermusejagt ved Naturskolen

Fredag den 31. maj kan man blive klogere på flagermus ved et arrangement ved Naturskolen, hvor man også går ud i aftenmørket med ultralydsdetektorer. Foto: PR

Danmarks Naturfredningsforenings Holbæk-afdeling inviterer til ’Flagermusens aften’ på Naturskolen, Ladegårdsallé 11, fredag den 31. maj klokken 20-23.

Her vil biolog Carsten Juel fortælle mere om de mystiske og myteomspundne dyr.

Han er formand for Naturfredningsforeningen i Furesø Kommune, hvor han i de sidste 15 år i samarbejde med kommunen har stået for undersøgelse af flagermusforekomsten der. En lignende undersøgelse kan blive aktuel her i Holbæk Kommune.

På jagt efter ultralyd

Carsten Juel vil fortælle bredt om flagermus, om hvordan man observerer, artsbestemmer og registrerer dem, hvordan man bygger kasser til dem med mere.

Han medbringer ultralydsdetektorer til udlån, og når mørket er faldet på, vil man gå ud i skoven omkring Naturskolen og prøve at finde ud af, hvilke flagermus der findes i området.

17 totalt fredede arter

I Danmark findes 17 arter af flagermus. De er totalt fredede. De findes overalt, men der er stadig megen mystik omkring dem: Hvor mange er der? Hvor er de? Hvad foretager de sig? Hvordan klarer de vinteren? Hvad kendetegner de enkelte arter? Giver det mening at opsætte flagermuskasser?

Karakteristisk for flagermus er deres evne til ekkolokalisering. Det vil sige, at flagermusen orienterer sig i forhold til omgivelser og insekter, som den lever af, ved at udsende ultralyd. De højfrekvente lyde, som er uhørlige for menneskets øre, reflekteres som et ekko, når de rammer genstande i flagermusens omgivelser.

Der serveres kaffe, te og, så tilmelding ønskes til Henrik Schwartz på tlf 4020 7067 eller schwartz@dadlnet.dk.

jesl

Fredag den 31. maj kan man blive klogere på flagermus ved et arrangement ved Naturskolen, hvor man også går ud i aftenmørket med ultralydsdetektorer. Foto: PR Foto: blickwinkel / Alamy Stock Photo