Holbæk blev udraderet i Taastrup

Foto: Per Christensen, Christian Dahl
22SNV Dobbeltopgør-handbold.
  Holbæks mænd og i 3. division i handbold spiller  hjemme søndag. Mændene  mod TMS Ringsted 
   Foto: Per Christensen
22SNV Dobbeltopgør-handbold. Holbæks mænd og i 3. division i handbold spiller hjemme søndag. Mændene mod TMS Ringsted Foto: Per Christensen Per Christensen

Klasseforskellen var tydelig, da Holbæk søndag aften tabte 36-14 ude til TIK – Taastrup i mændenes 3. division i håndbold.

Hvis hjemmeholdet vinder sine udsatte kampe, ligger det på førstepladsen i rækken, mens Holbæk ligger under nedrykningsstregen. Holbæks bedste på dagen, Victor Høj Kolding, bragte Holbæk foran 1-0 efter to minutter. Ni minutter senere scorede han sit andet mål – en reducering til 8-2.

Holbæks forsvar var nærmest ikke eksisterende i første halvleg, som endte 21-9 til hjemmeholdet.

Fra anden halvlegs start fik forsvaret bedre fat, men til gengæld kunne Holbæk nu slet ikke få angrebet til at virke.

Hjemmeholdet scorede kun syv gange i halvlegens første kvarter, men Holbæk scorede omvendt kun selv et mål.

Føringen nåede op på 24 mål ved 35-11, men Holbæk fik pyntet en smule og endte med »kun« at tabe med 22 mål 36-14. Holbæks sidste mål sat ind på flotteste vis af Victor Høj Kolding, der kom flyvende ind i feltet og greb en lang aflevering, som han satte ind.

Nu venter 20 dages kamppause for Holbæk, og derefter møder de bundrivalerne SUS Nyborg og Lammefjorden.