Hastesag: Sportsbyen har brug for millioner

Kommunalbestyrelsen skal på onsdag beslutte, om Holbæk Sportsby skal have tre millioner kroner yderligere i driftstilskud både i år og næste år. Desuden skal det besluttes, om der skal nedsættes en politisk arbejdsgruppe, som skal arbejde med udvikling af sportsbyen.

Holbæk Sportsby A/S har efter tre år med underskud oparbejdet en negativ egenkapital, der var på 7,1 millioner kroner ved det seneste årsskifte. Siden er den økonomiske udvikling kun blevet værre, og der er brug for at tilføre midler til selskabet.

Foto: Per Christensen