Holbæk: Bestyrelsesformand Thomas Kullegaard, 69 år, har meddelt Sparekassen Sjælland-Fyn A/S, at han ikke genopstiller som formand for bestyrelsen på det konstituerende bestyrelsesmøde, der holdes efter sparekassens repræsentantskabsmøde den 11. april 2023.
Det oplyser administrerende direktør Lars Petersson og sparekassens næstformand, Jakob Andersson i en selskabsmeddelelse.
Thomas Kullegaards kommende afgang vil tillige blive fremlagt på den ordinære generalforsamling i dag, 9. marts.
Han ønsker efter 11 år som formand at træde tilbage for at give plads til nye kræfter.
– Jeg synes, at tiden er den helt rigtige til at give formandsstafetten i Sparekassen Sjælland-Fyn videre. Jeg afleverer en meget stærk og veldreven sparekasse, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for 11 meget spændende år som formand, hvor jeg har haft et sublimt samarbejde med bestyrelseskolleger, direktionen og medarbejderne, repræsentantskabsmedlemmer, kunder og aktionærer, lyder det fra Thomas Kullegaard i selskabsmeddelelsen.
ara