Holbæk: Uheldigvis for en 56-årig mand fra Slangerup kom en politipatrulje tilfældigt forbi netop som han havde affyret et lille fyrværkeribatteri på Ejler Urnesvej i Holbæk lørdag klokken 18.05.
Manden blev sigtet for at overtræde fyrværkeriloven, idet affyring af fyrværkeri kun er tilladt i perioden fra 27. december til og med 1. januar.
En sådan overtrædelse udløser en bøde til den 56-årige mand.