Sig god jul til Cirkeline, Frederik og Ingolf

Julebørneteater i Trommen på lørdag 5. december

Cirkeline og hendes festlige musevenner kommer forbi Trommen 5. december. Pressefoto
Cirkeline og hendes festlige musevenner kommer forbi Trommen 5. december. Pressefoto

Der er børneteater for hele familien, når Cirkeline og hendes musevenner besøger Kulturhus Trommen.

I 'God jul Cirkeline' kaster Cirkeline og hendes festlige musevenner, Frederik og Ingolf, sig ud i juleforberedelserne i fineste form. Forestillingen kan opleves i Kulturhus Trommen lørdag 5. december kl. 15.00.

"Det er juleaftensdag tidligt om morgenen. Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne. Gaver skal pakkes ind, hjerter skal flettes, og der skal også være tid til at synge og lege. De drager ud i skoven efter juletræet. I skoven møder de den skurkagtige kat, de sjove skovnisser, og sidst, men ikke mindst, snemusen Knud med den røde tud. Og så bliver det endelig juleaften," skriver Kulturhus Trommen.

Stilen i 'God jul Cirkeline' er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor og ledsaget af Hans-Henrik Leys musik.

Forestillingen henvender sig til børn fra tre år og varer cirka 50 minutter. Billetter kan købes på trommen.dk eller i Trommens foyerbar.

Jk