Det var et hårdt kæmpende Rungsted-hold, der først måtte se sig besejret i overtiden, da de tog til rækkens nummer tre, Odense.
Det har ikke været en dans på roser for Rungsted i den senere tid, og det blev også til et nederlag sent fredag aften på udebane mod Odense. Men nederlaget kom først efter overtid, og dermed får Rungsted et point med hjem.
Isligaen, grundspil
Odense-Rungsted 3-2
(0-1,2-1,0-0,1-0)
Mål: 0-1: Morten Jensen (12.53), 1-1: Kristian Jensen (26.14), 2-1: Kristian Jensen (31.40), 2-2: Simon Frederiksson (36.40), 3-2: Brien Diffley (61.39)
Udvisninger: Odense 5×2 minutter, Rungsted 7×2 minutter
Tilskuere: 2.114
Kampen endte 2-2 efter ordinær tid, efter at Rungsted kom foran 1-0 i 1. periode, mens Odense var foran 2-1, inden nordsjællænderne fik udlignet. Odense fik dog scoret i de fem ekstra minutter.