OrkesterMester med årets første foyerkoncert

OrkesterMester med årets første foyerkoncert

OrkesterMester-projekt er et musikalsk samarbejde mellem Hørsholm Musikskole og 2. og 3. årgang på Hørsholm Skole. 9. februar optræder OrkesterMester-eleverne for første gang. Pressefoto

Årets første foyerkoncert kan opleves i Kulturhus Trommen torsdag den 9. februar kl. 17. Her står elever fra Hørsholm Musikskoles OrkesterMester-projekt klar til at give deres alle første offentlige optræden.

OrkesterMester er et musikprojekt, hvor alle elever på 2. og 3. årgang på Hørsholm Skole modtager undervisning på et instrument af lærere fra musikskolen.

– Det er et omfattende samarbejde mellem Hørsholm Skole og Hørsholm Musikskole med ca. 70 børn på hver årgang, oplyser Oluf Hildebrandt, musikskoleleder, i en pressemeddelelse.

Hver uge får eleverne i mindre grupper undervisning på deres instrument, og en gang om måneden spiller hele årgangen sammen.

– Når de spiller et instrument, udvikler elevernes deres evne til at koncentrere sig, samarbejde og lytte til hinanden, hvilket kommer dem til glæde og gavn i mange andre fag, tilføjer Oluf Hildebrandt.

Der er gratis adgang til foyerkoncerten.

OrkesterMester-projekt er et musikalsk samarbejde mellem Hørsholm Musikskole og 2. og 3. årgang på Hørsholm Skole. 9. februar optræder OrkesterMester-eleverne for første gang. Pressefoto