Der er musik for alle pengene fra flere genrer og tidsperioder, når Hørsholm Musikskole torsdag 16. marts kl. 19 byder på stor forårskoncert med skolens elever i Kulturhus Trommen.
Blæserensembler, strygerensembler, kor og duoer vil spille og synge musik af blandt andre Astor Piazolla, Abba, Lee Ritenour, Cynthia Enrivo og bulgarsk folkemusik.
Fra den helt moderne tid skal vi høre et stykke af Wayne Siegel for fløjte og elektronik.
Egne værker
På programmet vil også være musik komponeret af musikskolens egne lærere, bl.a. Stephen Henriksens værk ’Together’ for harpe og marimba samt ’Byggemand Bach’ komponeret af Stephen Henriksen og Torben Kirkegaard.
Musikstykket spilles af musikskolens nyeste ensemble, Spirerne, som består unge elever i alderen 9-10 år, og besætningen er sang, fløjte, guitar, klaver og slagtøj.
Mødet med Star Wars
Efter pausen vil musikskolens elever spille et flot arrangement af musikken fra den ikoniske filmserie Star Wars.
Som noget særligt i år vil man i pausen også kunne høre musik, når bigbandet STUBB spiller i foyeren. STUBB er et samarbejde mellem musikskolerne i Hørsholm, Allerød, Hillerød, Roskilde og Helsingør.
Koncerten forventes at vare ca. 1½ time. Billetter til koncerten kan købes på Trommen.dk
timm
